Falske Virus Advarsler (HOAX)
Hvad er en HOAX ? Det er det vi på dansk kalder en AND!
En beskrivelse/advarsel af noget som ikke eksisterer. Ofte er det advarsler om farlige virus som ikke findes i virkligheden. Generelt skal man ikke tage sådanne advarsler alvorligt, men er man i tvivl om indholdet skal man kontakte sin systemadministrator.
Typiske kendetegn ved en HOAX
Det er for det meste meget nemt at gennemskue om man har modtaget en HOAX eller en reel virus advarsel, de typiske kendetegn ved en HOAX er:
- Microsof, IBM, Compaq, FBI, CIA eller en anden stor kendt virksomhed/organisation advarer/informerer om en ny virus.
- Besked om at man straks skal videre sende advarslen til alle som man kender eller alle i sit adressekartotek.
- En beskrivelse af hvad “virusen” vil gøre, ofte sletning af hele ens computer eller noget meget værre.
- Der bliver gjort opmærksom på at det er en ny type virus som der ikke findes nogen kur imod, og/eller det kan ikke opdages af noget antivirus program.
Eksempel på en HOAX
Her er et typisk eksempel på en HOAX, denne hedder “SULFNBK Hoax” og er en af dem som er blevet oversat til dansk, den har 3 af de typiske kendetegn (1. Kan ikke opdages af antivirus programmer 2. Sletter alle filer på ens 3. Kontakt alle i dit adressekartotek) :
- (DETTE ER ET EKSEMPEL PÅ HVAD MAN BLIVER NARET TIL AT GØRE)
“Jeg har lige nu modtaget denne virus advarsel, og måtte desværre konstatere jeg også havde fået den, og jeg håber ikke den har nået at skabe tumult endnu.
Virussen sender sig selv videre til alle i ens adressebog og du står i vores - så derfor får du fluks denne advarsel.
Denne virus er programeret til at aktivere sig på et senere tidspunkt, derfor vil den ikke blive opdaget at et standardvirusbeskyttende program, såsom Mcafee eller Norton. Ingen ved hvor længe den har været i omløb - muligvis i flere måneder.
Når den aktiverer sig vil den slette alle filer og dokumenter i jeres harddisk. Den spreder sig via e - mail og placerer sig i C:\WINDOWS\COMMAND. For at finde den og slette den - følg følgende instruktion, så skulle den være klaret :
1. Klik på start
2. Vælg søg efter
3. Vælg filer eller mapper
4. Gå til søg alle filer og vælg lokale harddisks - i de fleste tilfælde er det C.
5. I feltet “Navn” - skriv SULFNBK.EXE
Nu skal du være varsom;
6. Hvis filen findes, marker den, men ÅBN DEN IKKE!!!!!!!!!!
7. For at markere uden at åbne, klik på ” Edit” ( Rediger ) og derefter marker alt.
8. I menuen “Filer” - klik på slet
9. Luk dialogboksen “søg alle filer”
10. Tøm papirkurven.
Den gode nyhed er at nu er du smittefri. Den dårlige nyhed er at du muligvis har smittet alle som du har sendt mail til i mange måneder. Derfor bør du kontakte alle personerne i dit adressekartotek og straks sende dem denne meddelse.”
Den fil som man lige er blevet narret til af slette bruges til at håndtere lange filnavne i Windows, og det anbefales ikke at slette den.
Andre typiske HOAX er: “Good Times Hoax”, “Bud Frogs Screen Saver Hoax”, “Win a Holiday Email Hoax” m.m.
Hvad skal man gøre hvis man modtager en falsk advarsel
Som en tommelfinger regel så send den ALDRIG videre. Skulle du være i tvivl så kontakt din systemadministrator som vil kunne afgøre/undersøge om det er en reel virus advarsel eller atter en HOAX.